Forstå Jobbankens målgrupper

De psykisk sårbare oplever, at ingen tror på, at de kan udrette noget, og at der generelt bliver set ned på dem som undermennesker. Det er dog ikke kun fordomme fra det omgivende samfund, der tynger dem. Fordomme fra dem selv er måske den største barriere for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet. Mange psykisk sårbare har svært ved at identificere deres egne styrker, og den psykiatriske diagnose har gjort, at de ikke længere tror på et godt liv med et aktivt arbejde og familie. 

Rockwool Fonden har i Et liv i periferien tegnet et billede af en tilværelse, hvor de står udenfor, og som mere end en sundhedsudfordring. Svære psykisk udfordringer hænger tæt sammen med bolig, familie, uddannelse, beskæftigelse, indkomst, somatisk helbred, misbrug og social deltagelse. 

Derfor kræver området en tværgående og helhedsorienteret indsats.

Nej, Jobbankens målgruppe er ikke homogen. Selvom målgruppen er klart afgrænset, består den af borgere med meget forskellige forudsætninger, behov og udfordringer. De kan blandt andet adskille sig i forhold til diagnose, funktionsniveau, social baggrund, uddannelse, erhvervserfaring og livssituation. Derfor kræver målgruppen differentierede indsatser, hvor støtte og tilbud tilpasses den enkelte borger frem for at blive tilrettelagt ens for alle.

På baggrund af den voksende tilgang af psykisk sårbare førtidspensionister i Jobbanken er der et mønster af flere delmålgrupper. Delmålgrupper er højtuddannede, indvandrere, tidligere fængslede, retspsykiatriske patienter, nogle fra exit-programmer eller beskyttede værksteder, veteraner med PTSD eller PTSD-lignende diagnoser og unge fra 18-30 år, som er helt uden arbejdsmarkedserfaring, måske med en særligt tilrettelagt uddannelse (STU) i bagagen. Der er stor diversitet i Jobbankens målgruppe, som hver især har nogle særlige behov og vilkår og dermed behov for en individuel og væsentlig anderledes indsats i forhold til hinanden. Blandt andet kræver jobskabelse for indvandrere med en anden etnisk baggrund end dansk en helt anderledes indsats end eksempelvis unge uden arbejdsmarkedserfaring. Over for tidligere fængslede og retspsykiatriske patienter kræves der desuden, at man bruger meget tid på at opbygge en tillidsfuld relation og at man ikke er bange for dem. Tillid er også et nøgleord i arbejdet med veteraner, der efter udsendelser som soldater, skal vende tilbage til et civilt liv, hvor kommandovejen ser helt anderledes ud. Hvor deres kompetencer skal oversættes til et arbejdsmarked, der har andre nøgleord, og hvor hierarkiet ofte er langt fladere, end de er vant til. Grundet den store diversitet i målgruppen er det helt afgørende, at Jobbanken kan tilbyde en individuel, helhedsorienteret og håndholdt indsats til at skabe resultater sammen med målgruppen.

Som førtidspensionist er man som udgangspunkt vurderet til ikke at kunne forsørge sig selv gennem almindeligt arbejde. Derfor stiller samfundet normalt ikke et rådigheds- eller aktiveringskrav om, at man skal tage job eller deltage i beskæftigelsesindsats. Målgruppen bliver derfor ikke mødt med et klassisk beskæftigelseskrav. Jobbankens indsats bygger af samme grund på frivillighed, motivation og støtte — ikke tvang. Jobbanken stiller imidlertid krav om, at førtidspensionister vil arbejde og gør en aktiv indsats for komme i arbejde, samt er samarbejdsvillig. Derudover har vi krav til opførsel på arbejdspladserne og til samarbejdets karakter. 

Ikke alle psykisk sårbare kan blive medlem af Jobbanken.

Kun hvis de har en aktuel ret til førtidspension — eller hvis de tidligere har været jobkunde hos Jobbanken og er blevet hjulpet videre i fleksjob, uddannelse eller ordinær ansættelse.

For at blive medlem skal personen have fået førtidspension på grund af psykiske forhold - eller have psykisk sårbarhed, selvom førtidspensionen er tilkendt af en anden årsag.

Personen kan også være medlem, hvis førtidspensionen er gjort hvilende. 

Nej, Jobbanken rekrutterer ikke arbejdskraft til virksomheder, hvor der er væsentlig tvivl om lovlighed, ordentlighed, arbejdsmiljø eller ansvarlige ansættelsesvilkår. Det gælder blandt andet virksomheder, der er blokeret af fagforeninger, omfattet af faglig konflikt, under konkret mistanke for kriminelle handlinger, under skærpet myndighedstilsyn, eller som har alvorlige eller gentagne brud på arbejdsmiljø-, løn- eller ansættelsesvilkår. I sådanne tilfælde afstår Jobbanken fra nye match og sætter samarbejdet på pause, indtil forholdene er afklaret og vurderet forsvarlige.

Virksomheder efterspørger som regel ikke en bestemt type medarbejder. De efterspørger hjælp til opgaver, der skal løses i hverdagen.

Det kan for eksempel være praktiske opgaver, serviceopgaver, administrative opgaver eller mindre supportfunktioner.

Eksempler kan være lager, pakning, oprydning, rengøring, kantine, scanning, arkivering, dataindtastning, varemodtagelse eller simple digitale opgaver.

Mange af opgaverne findes allerede i virksomhederne, men de bliver ikke altid slået op som selvstændige stillinger. Derfor handler det ofte om at finde de opgaver, hvor der er et reelt behov, og matche dem med en medarbejder, der kan løse dem i det rette omfang.