Antallet af førtidspensionister stiger af flere grunde. En væsentlig årsag er, at flere mennesker lever med alvorlige psykiske lidelser, stressrelaterede belastninger og komplekse sociale problemer, som gør det vanskeligt at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Derudover spiller demografien en rolle: Når større årgange bliver ældre, vil flere naturligt få varige helbredsmæssige begrænsninger.

Endelig peger eksperter og kommuner på, at den nye beskæftigelseslovgivning i 2025 og ændringer i kommunal praksis påvirker antallet. En ekspertgruppe vurderer, at beskæftigelsesreform vil føre til omkring 6.400 flere førtidspensionister frem mod 2030 – næsten halvdelen af dem vil være under 40

Der er i dag et strukturelt mismatch mellem virksomhedernes behov og psykisk sårbares adgang til arbejdsmarkedet. Det fastholder arbejdsmarkedet i en suboptimal ligevægt, hvor virksomheder går glip af arbejdskraft, borgere går glip af deltagelse, og samfundet går glip af værdi, der skabes af, at de arbejder. Med de rette rammer kan dette mismatch reduceres og omsættes til et konkret beskæftigelsespotentiale.

Hvis både virksomheder mangler arbejdskraft, og psykisk sårbare ønsker job, hvorfor sker matchene så ikke automatisk?

Grundlæggende er der tre hovedforklaringer, der knytter sig til hhv. virksomheder, de psykisk sårbare og arbejdsmarkedet.

Markedsfejl

Årsagen er, informationsproblem, risikoasymmetri, fordomme og stigma, transaktionsomkostninger og forkert jobdesign.

På jobmarkedet beskrives mange job som fuldtidsstillinger, selvom virksomheden reelt har mindre opgavepakker. Dermed udelukkes kandidater, som kun kan arbejde færre timer.

De psykisk sårbare

1. Uvidenhed 

Både de psykisk sårbare og virksomheder kender ikke mulighederne - for hhv. at arbejde ved siden af førtidspensionen og rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet.  

2. Manglende kompetencer og usikkerhed

Mange psykisk sårbare ønsker at arbejde, men barrierer gør det svært at komme i gang.  

• Usikkerhed omkring krav og forventninger  

• Manglende netværk og erhvervserfaring  

• Lavt selvværd og tidligere nederlag

• Svært at tage kontakt til virksomheder 

Derudover er virksomhederne tøvende og usikre i forhold til målgruppen.  

• Manglende viden om psykisk sårbarhed  

• Mangler adgang til sociale rekrutteringsplatforme  

• Fordomme  

• Usikkerhed om ansvar og rammer

• Behov for støtte i ansættelsesprocessen  

• Bekymring for trivsel og fastholdelse

3. Fastholdelse og levedygtige ansættelser

For de psykisk sårbare kan det være svært at fastholde et job, bl.a. fordi de har været lang tid væk fra arbejdsmarkedet. For virksomhederne kan det bl.a. svært at vurdere håndtering af eventuelle tilbagefald eller udsving.

Det betyder, at potentialet for ansættelser ikke bliver realiseret og mange bliver holdt uden for arbejdsmarkedet. Det skaber strukturel arbejdsløshed, ulighed og et suboptimalt samfundsøkonomisk output.

Nej, personer med psykiske handicap har generelt en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med fysiske handicap. Det kan blandt andet hænge sammen med, at psykiske handicap ofte er usynlige og derfor kan være sværere for omgivelserne at forstå, anerkende og tage hensyn til. Der er et betydeligt arbejdspotentiale blandt psykisk sårbare førtidspensionister. En undersøgelse for LO anslår, at 44 % af alle førtidspensionister ønsker en plads på arbejdsmarkedet, hvis de får den rette hjælp og støtte. På baggrund af tilgængelige data estimerer Jobbanken, at minimum 70.000 psykisk sårbare førtidspensionister ønsker at arbejde. Udover stor arbejdsvillighed er der også mange førtidspensionister, der genvinder arbejdsevnen, så de ikke blot vil, men også kan arbejde. Næsten 80 % af alle førtidspensionister med psykisk sårbarhed oplever en forbedret arbejdsevne. Netop den genvundne arbejdskraftressource var baggrunden for Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger i 2009 om at udvide beskæftigelsesindsatsen for førtidspensionister