Der er mange afledte effekter ved at bringe psykisk sårbare førtidspensionister fra passiv offentlig forsørgelse til at blive helt eller delvist selvforsørgende. Både for de psykisk sårbare selv, de pårørende, samfundet og virksomhederne.

Jobbankens SØM-analyse og Epinions registeranalyse tydeligør flere af de afledte effekter, som Jobbanken har ved at få flere i arbejde - se under resultater her på siden.

Selvom de afledte effekter er primære årsager, så er de ikke styrende for Jobbankens arbejde. Jobbanken arbejder ikke først og fremmest for at reducere offentlige udgifter, mindske ghettosering eller aflaste pårørende — selvom arbejdet kan bidrage til alt dette. For os er Jobbanken en succes, når vi lykkes med at skabe bæredygtige jobmatch, hvor både borger og virksomhed oplever mening, værdi og stabilitet.

Kernen i Jobbankens mission er at integrere psykisk sårbare førtidspensionister på arbejdsmarkedet.

På den ene side er der et stigende antal mennesker på førtidspension, hvor psykisk sårbarhed i dag er den primære årsag. På den anden side oplever virksomheder i hele landet mangel på arbejdskraft, både nu og i fremtiden. Det skaber en situation, hvor mange mennesker står uden for arbejdsmarkedet, selvom de både ønsker og i mange tilfælde har potentiale til at bidrage. Samtidig er arbejdsmarkedet ikke indrettet til at rumme denne gruppe, og det betyder, at en stor og værdifuld arbejdskraftressource i dag ikke bliver brugt. 

Hvis vi ikke gør noget, accepterer vi et arbejdsmarked, hvor psykisk sårbare mennesker forbliver passive modtagere af ydelser frem for aktive deltagere i fællesskabet. Det er dyrt for samfundet, men først og fremmest dyrt for de mennesker, der mister muligheden for at bruge deres evner.

Jo længere tid mennesker står uden for arbejdsmarkedet, desto større bliver afstanden til det. Hverdagen mister struktur, netværket svækkes, og troen på, at der er brug for én, kan forsvinde. Det påvirker også de pårørende, som ofte kommer til at bære en større del af bekymringen, støtten og ansvaret i hverdagen.

Samtidig går samfundet og virksomhederne glip af arbejdskraft, erfaringer og kompetencer, som allerede findes, men som ikke bliver bragt i spil. For virksomhederne betyder det et mere snævert rekrutteringsgrundlag i en tid, hvor mange mangler hænder og kompetencer. Med den rette støtte og fleksibilitet kan flere psykisk sårbare blive stabile og værdifulde medarbejdere.

Derfor handler beskæftigelsesindsatsen ikke kun om at reducere offentlige udgifter. Den handler om at give flere psykisk sårbare mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, hvor de kan bidrage, skabe værdi og opleve sig som nødvendige — til gavn for den enkelte, de pårørende, virksomhederne og samfundet.