Skip to content
Løsningen

Sådan hjælper Jobbanken psykisk sårbare

Jobbanken hjælper psykisk sårbare førtidspensionister med at finde vej tilbage til arbejde, uddannelse og arbejdsfællesskab - gennem en helhedsorienteret og vedholdende indsats
Group 411
Vores fireleddet tilbud

Vejledning

Fast vejleder, der hjælper med job eller praktik og giver tryghed hele vejen.
  • Jobsøgning & CV
  • Afklaring af ønsker
  • Løn og pension
  • Sparing

Undervisning

Kurser, der giver viden og redskaber og gør dig klar til job og hverdagslivet.
  • Jobkursus
  • Privatøkonomi
  • Digital læring
  • Personlig udvikling

Idræt

Træning i små hold, som styrker både sundhed, energi og fællesskab.
  • Motion
  • Mental styrke
  • Selvværd
  • Energi

Netværk

Netværk med fokus på fællesskab, oplevelser og erfaringer fra andre.
  • Nye relationer
  • Oplevelser
  • Inspiration
  • Samfundsindsigt
Jobbanken hjælper førtidspensionister med psykisk sårbarhed i job eller uddannelse. Indsatsen kombinerer personlig vejledning, undervisning, idræt og netværk, så jobkunden får støtte til både arbejdsliv, hverdagsliv og fællesskab - hele vejen rundt.
Personlig vejledning

Den samme vejleder gennem hele forløbet

Jobbankens forløb bygger på en fast relation. Jobkunden møder en vejleder, der kender mennesket, historikken, ressourcerne og målet.

Afklaring af ønsker
Jobkunden får hjælp til at afklare ressourcer, behov, jobønsker og realistiske næste skridt.

Jobsøgning og CV
Vejlederen støtter med jobsøgning, CV, kontakt til virksomheder og forberedelse til samtaler.

Løn og pension
Jobbanken vejleder om økonomi, løn, pension og de valg, der kan skabe et stabilt arbejdsliv.

Sparring undervejs
Jobkunden kan få støtte, hvis der opstår tvivl, modstand eller udfordringer i forløbet.

Individuelle forløb

Flere veje tilbage til arbejdsmarkedet

Som førtidspensionist kan vejen tilbage til arbejdsmarkedet se forskellig ud. Der er ikke en vej og jobkunden sammensætter sit eget forløb.

Målet er at skabe progression mod arbejde eller uddannelse — uden at presse løsninger ned over hoveder på nogen, og ved at jobkunderne tager ansvar for deres egen udvikling.

Første skridt
For nogle begynder forløbet med afklaring, struktur og deltagelse i aktiviteter. For andre handler det om at finde praktik, deltidsjob, skånejob eller uddannelse med det samme.

Jobbanken hjælper med at finde den løsning, der passer til jobkundens situation og arbejdsevne. 

Mere end jobformidling

Arbejde er både et mål og et middel

For Jobbanken handler arbejde ikke kun om beskæftigelse. Et meningsfuldt arbejdsliv kan give struktur, fællesskab, selvtillid og oplevelsen af at bidrage.

Livskvalitet
Arbejde kan styrke hverdagen, identiteten og troen på egne muligheder.

Fællesskab
Jobkunden bliver en del af et arbejdsfællesskab og får nye relationer.

Selvforsørgelse
Selv få timers arbejde kan give større økonomisk frihed og oplevelsen af at bidrage.

Group 387

Sådan hjælper vi virksomhederne

Varige ansættelser kræver støtte til begge parter. Derfor arbejder Jobbanken også tæt med virksomhederne før, under og efter ansættelsen.

Hvorfor er Jobbanken løsningen?

Mere end 20 års erfaring, specialiseret viden og tæt virksomhedssamarbejde skaber varige jobmatch.
Spørgsmål og svar

Vil du vide mere

Hvem kan få hjælp af Jobbanken?

Jobbanken hjælper førtidspensionister med psykisk sårbarhed, der ønsker at komme tættere på arbejde, uddannelse eller arbejdsfællesskab. 

Skal man være klar til job med det samme?

Nej. Jobbanken hjælper jobkunden med at finde det rigtige tempo og det rigtige næste skridt. Nogle er klar til job eller praktik hurtigt. Andre har brug for længere tid med vejledning, undervisning, idræt eller netværk, før arbejdsmarkedet bliver realistisk.

Det afgørende er, at indsatsen har et klart beskæftigelsesfokus, men samtidig tager højde for menneskets situation, ressourcer og psykiske sårbarhed.

Følger Jobbanken med efter jobstart?

 Ja. Jobbanken kan fortsætte med sparring og opfølgning, så jobkunden får støtte til at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. 

Hvorfor er den faste vejleder vigtig?

Mange psykisk sårbare førtidspensionister har oplevet brudte forløb, nederlag eller manglende tro på, at de kan bidrage på arbejdsmarkedet. Derfor er kontinuitet afgørende.

Når jobkunden møder den samme vejleder gennem forløbet, skabes der tillid og tryghed. Vejlederen kan støtte både i afklaring, jobsøgning, opstart og fastholdelse, fordi relationen og kendskabet allerede er etableret.

Det betyder, at jobkunden ikke skal starte forfra, hver gang der opstår en ny udfordring.

Hvorfor er et arbejde vigtig?

Et job er ikke kun et mål. Det kan også være et middel til bedre trivsel, recovery, integration og livsduelighed. Når jobkunden får mulighed for at bidrage i et arbejdsfællesskab, kan det styrke både selvtillid, struktur og livskvalitet.

Jobbanken arbejder derfor ikke kun med at skabe en ansættelse, men med at skabe en meningsfuld og bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet.