Skip to content
Sådan løser vi det

Hvorfor er Jobbanken løsningen?

Jobbanken kombinerer mere end 20 års erfaring, specialiseret viden om psykisk sårbarhed og tæt samarbejde med virksomheder. Det gør os i stand til at skabe sammenhængende forløb, der fører til varige jobmatch.
Group 402 (2)

+20 års

Erfaring med psykisk sårbarhed og arbejde

3 afdelinger

 med dokumenteret effekt

+6000

Jobs siden 2003
Specialiseret viden

Mere end 20 års erfaring med psykisk sårbarhed og arbejde

Jobbanken har siden 2003 opbygget specialiseret viden om, hvordan mennesker med psykisk sårbarhed kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Jobbanken kombinerer viden om psykisk sårbarhed, arbejdsmarkedet og virksomhedernes behov. Det gør det muligt at skabe individuelle forløb, hvor der både tages hensyn til jobkundens situation og virksomhedens konkrete arbejdsopgaver.

Jobbanken har erfaring med mennesker med komplekse psykiske udfordringer og de skånehensyn og generelle barriere, der spænder ben i forhold til at opnå og fastholde beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Jobbanken kender desuden virksomhedernes behov og hjælper med at skabe realistiske jobmatch. Jobbanken tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og muligheder, og virksomheden får samtidig støtte før, under og efter ansættelsen.

Civilsamfund

Ressourcer fremfor begrænsninger

Jobbanken er en civilsamfundsorganisation, der agerer uafhængigt af det offentlige. Jobbanken møder jobkunden og virksomheden i en anden relation end det offentlige system.

Ikke en myndighed
Jobbanken erstatter ikke myndighedsrollen, men leverer noget, som det offentlige ikke kan. Jobbanken står uden for myndighedsrollen og kan derfor skabe det tillidsrum, hvor mennesker tør tage de første skridt tilbage mod arbejdsfællesskabet.

Mange psykisk sårbare førtidspensionister har lange og ofte belastende forløb bag sig i systemet. Når kontakten kommer fra en civilsamfundsorganisation og ikke fra en myndighed, ændrer relationen karakter. Borgeren kan deltage uden frygt for sanktioner, revurdering eller kontrol. Det gør det lettere at tale ærligt om ønsker, barrierer, skånehensyn og drømme om arbejde. 

Metode og organisering

Vi kan handle hurtigt og skabe sammenhæng

Jobbanken arbejder med en helhedsorienteret indsats, der bygger bro mellem mennesker på førtidspension og arbejdsmarkedet. Modellen kombinerer støtte til jobkunden, samarbejde med arbejdspladsen og en organisering, der skaber sammenhæng på tværs. 

Beskæftigelsesrettet fokus
Organisatorisk er Jobbankens indsats datadrevet og indrammet af et setup, der fremmer beskæftigelsesfrekvensen - både i form af KPI'er, fysiske rammer og en kultur og aktiviteter, der alle har et klart fokus på progression mod arbejde eller uddannelse.

Vidensdeling og flad stuktur
Jobbanken arbejder fleksibelt, tværfagligt og tæt på både jobkunder, virksomheder og kommuner. Erfaringer deles på tværs af fagligheder og afdelinger i form af faste vidensdelingsmøder.

Derudover er Jobbanken organiseret i en flad og teambaseret struktur med en tæt relation til ledelsen. Det gør det muligt at dele viden hurtigt og træffe beslutninger tæt på jobkunder og virksomheder.