Mød jobjubilar Marianna Søndergaard

14. april 2021

Marianna

Hvor er du ansat og hvor længe har du været der?

Jeg arbejder hos Dansk Outlet i Herning og har været ansat i to år. Jeg har skiftende vagter og arbejder op til 15 timer ugentligt.

 

Hvordan ser en arbejdsdag ud for dig?

Hvis jeg møder til åbningstid, starter jeg begge kasser op, går ud med flag og byder de første kunder velkommen. Derefter kan der være nogle ekspeditioner og opfyldning af varer.

Er det en arbejdsdag, hvor jeg møder senere, står den mest på opfyldning af varer samt kundeekspeditioner. Når butikken lukkes ned, skal vi gøre butikken pæn, så den står klar til åbning næste dag. Flagene tages ind, de sidste kunder ekspederes, kasserne tælles op, pengene puttes i pengeboksen og der låses af.

 

Hvilke arbejdsopgaver kan du bedst lide?

Jeg kan helt klart bedst lide kundekontakten, men nyder faktisk de fleste ting på arbejdet.

 

Nævn tre ting du er glad for på din arbejdsplads

  • Personalerabat;)
  • Rigtig søde og gode kollegaer
  • At der bliver taget højde for min dårlige hukommelse, så der ikke kræves for meget af mig

 

Hvad betyder det for dig at arbejde?

Det betyder meget for mig at arbejde, da jeg så har mere indhold i min hverdag. Jeg føler, at jeg har en hverdag som andre, og kan vise, at jeg ikke er helt uden evner. Og selvfølgelig er det også dejligt at få en ekstra skilling at forsøde livet med. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med min datter i flere år, og jeg viser mine børn og andre, at jeg faktisk godt kan yde lidt, når blot det sker på ”mine vilkår”.

Med Jobbankens støtte turde vi godt ansætte en førtidspensionist, som vi i bund og grund ikke vidste ville fungere eller passe ind på hotellet Dorte B. Jensen Bestyrer, Hotel Bethel _MG_7597.jpg