Rex Stagsted er førtidspensionist, men han har savnede et meningsfuldt liv med arbejde og faste rammer. Efter at have været nede i et dybt hul, hjalp Jobbanken Rex tilbage mod en tilværelse, der passer til ham.
Klokken er lidt i 12, og medarbejderne ved KD Emballage i Herning er så småt ved at indfinde sig i kantinen. Alle hilser på Rex, der smiler og nikker tilbage, mens han finder de sidste småting frem til frokosten. Rex er kantineleder og har været det i lidt over et år. Hver dag præsenterer han et landskab af småretter og pålæg, sirligt anrettet, og om fredagen er der rundstykker.
”Det er et arbejde, der passer mig. Jeg kan godt lide, at tingene er lidt i kasser, og det er de jo her," siger Rex og peger smilende ud på de bokse med mad, det står på buffetbordet foran ham. ”Og så sætter folk pris på det, jeg laver. Det passer mig rigtig godt," fortæller Rex.
Men inden arbejdet på KD Emballage er livet ensomt, og det får Rex til at gøre dag til nat og begynde at ryge hash.
”Jeg sad fast. Jeg spiste minimalt. Det eneste, jeg lavede, var at ryge og spille PlayStation. Jeg havde ikke lyst til at tage til arrangementer eller se andre mennesker. For så kunne jeg hverken komme til at ryge eller spille PlayStation.”
Det ændrer sig med Jobbanken.
Til at begynde med var det ret angstprovokerende for Rex, men i Jobbanken tilknyttes han vejlederen Kirsten, som er en stærk støtte gennem hele processen. ”Kirsten hjalp mig i gang. Hun hjalp også med at forhandle min løn, som sidenhen er steget, og det var hende, der fandt stedet,” siger Rex.
Og det er et godt sted, og et godt match, som Kirsten finder til Rex.
”Jeg får selv lov at tilrettelægge min hverdag. Der skal bare altid være mad til frokost. Og så er det atmosfæren her. Jeg har ikke oplevet sure mennesker herude. Alle kan snakke med alle. Det er virkeligt lækkert.”
”Løn er kun en bonus for mig. Det er glæden ved at tage på arbejde, der er det vigtigste,” smiler Rex.
Og det hele kunne lade sig gøre, fordi han selv opsøgte Jobbanken.
Om mødet med Jobbanken forklarer Rex: ”Jeg lagde især mærke til trygheden ved Jobbanken. Ved den anden arbejdsplads, jeg var på, var der nogle konflikter. Her havde jeg Kirsten inde over til at hjælpe mig.”
Jobbanken hjælper ikke kun med at finde et job
Udover hjælpen med at finde et arbejde, betyder det meget for Rex at deltage i Jobbankens sociale tilbud: ”Det giver meget socialt. Jeg har ikke rigtig haft venner de sidste mange år. Så det giver noget socialt, at man kommer ned og snakker. Man passer sammen med dem, der er dernede. Noget andet end de fire hvide vægge derhjemme, de snakker ikke så meget tilbage,” konstaterer han tørt.
”Jeg har også gået til badminton gennem Jobbanken. Jeg bruger ikke Jobbankens idrætstilbud lige så meget, som jeg har gjort. Men det passer heldigvis med, at jeg kan komme til de mange sociale arrangementer, såsom fodboldgolf, eller at komme og se landskamp og spise hotdogs med de andre. ”
”Jeg føler i dag, at jeg kan klare mig selv,” forklarer Rex, og når han tænker på fremtiden, har han også gjort sig nogle tanker: ”Lige nu føler jeg mig godt tilpas. Jeg kan sagtens se mig her mange år ude i fremtiden.” Rex fortæller videre: ”Jeg har tænkt på, om jeg en dag skal prøve at komme ud af min førtidspension, men det er angstprovokerende. Der er jeg ikke helt endnu. Det er stadig en rar sikkerhedsline at have, hvis der er noget, der går galt.”
Men i dag behøver Rex ikke længere skjule sig bag en PlayStation. Han smiler til medarbejderne på KD Emballage, der spiser frokost, og som han siger til slut: ”Jeg ville ikke være, hvor jeg var i dag, hvis det ikke var for Jobbanken. Nu får jeg ros hver dag, jeg møder på arbejde.”
