Inge Marie Mortensen fik for ti år siden at vide, at hvis hun ikke stoppede med at arbejde ville det slå hende ihjel. Men i dag har hun fundet tryghed og balance til at komme tilbage i arbejde.
Af Thomas Holm Nielsen
”Jeg har altid haft et arbejde. Altid. Jeg tror slet ikke jeg kan finde ud af ikke at have ét. Så da de sagde til mig, at jeg ville dø, hvis ikke jeg stoppede med arbejde, der græd jeg.”
Sådan fortæller Inge Marie Mortensen om et møde på Jobcenteret for lidt over ti år siden. På det tidspunkt var det nogle år siden, hun havde fået sin førtidspension, men tanken om ikke at skulle arbejde kunne hun ikke forlige sig med.
”Følelsen af ikke at have noget at stå op til, den var helt forfærdelig. På nogen måder var det værre end at være syg. Jeg var selvfølgelig glad for, at jeg fik førtidspension, men på en måde følte jeg også, at mit liv stoppede der. Så jeg blev nødt til at finde et arbejde igen,” fortæller Inge Marie Mortensen.
Før Inge Marie fik sin førtidspension, begyndte hun at hjælpe til hos en lokal blomsterhandler nogen timer om ugen, som snart udviklede sig til en timelønnet stilling og endelig til en fuldtidsstilling. Men så blev Inge Marie syg igen og måtte gå ned i tid. Da blomsterhandleren lukkede, fik hun et nyt arbejde ved lokale købmand, men så blev hun syg igen og måtte ned i tid. Og sådan gik det for Inge Marie Mortensen i nogle år: Frem og tilbage mellem nye job og sygdom, inden hun altså blev kaldt til samtale på jobcenteret:
”De spurgte mig om, hvad mit allerstørste ønske var, og jeg svarede, at det var at blive ”verdens bedste bedste”. De sagde til mig, at jeg aldrig ville blive bedstemor, hvis jeg blev ved med at arbejde så meget, for det ville slå mig ihjel. Og det knuste mig,” fortæller Inge Marie.
Fejloperation
Det var tilbage i 1997 Inge Marie skulle på hospitalet og opereres for galdesten - et standardindgreb og ikke noget at være bange for. Men operationen gik helt galt og de næste fire år tilbragte Inge Marie Mortensen i gennemsnit mere end 100 dage om året indlagt på sygehuset med gentagne operationer på mange
Operationen havde ødelagt store dele af hendes lever, og det er det, der stadig i dag udgør en fare for Inge Marie:
”Med det samme jeg bliver ked af det eller stresset, eller presset, så går det i min lever. På grund af fejloperationen, så kan bakterierne nemmere komme ind i min lever, så hvis jeg får bare den mindste betændelse i leveren, så risikerer jeg én øjeblikkelig blodforgiftning. Jeg ved, at hvis jeg har høj feber og lægger mig til at sove, så er det ikke sikkert, at jeg vågner næste dag,” fortæller Inge Marie.
Men Inge Marie måtte have et job, noget at stå op til, og i dag har hun med Jobbankens hjælp fundet en løsning, der har gjort, at det er flere år siden hun har været syg.
Tryghed og fleksibilitet
I dag arbejder Inge Marie som kontormedarbejder hos virksomheden Farm Montage 12 timer om ugen – nogle gange lidt mindre nogle gange lidt mere. Hun laver regnskab, holder styr på møder, laver regninger og en lang række andre opgaver. Nogle dage sidder hun på kontoret i Ribe og andre dage arbejder hun hjemmefra, og det er i det hele taget et job med stor fleksibilitet.
”Jeg har fundet ud af, at det er det, der virker for mig. Jeg har nogen arbejdsopgaver, jeg skal have løst, men jeg må selv bestemme, om jeg arbejder om formiddagen eller klokken 2 om natten. Der er ingen, der kigger mig over nakken eller hundser med mig, og det holder mig rask,” forklarer Inge Marie, der i dag ikke længere modtager førtidspension, men i stedet er kommet på fleksjobordningen.
Men de arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Inge Marie har i mange år været tilknyttet Jobbanken i Herning. Her har hun fået hjælp til alt lige fra lønforhandlinger til forståelse af reglerne på arbejdsmarkedet, og så har hun brugt Jobbanken til at hjælpe med at forhandle de vilkår på plads, der tager højde for netop Inge Maries situation.
”Jeg føler også en tryghed ved, at jeg ved at jeg kan ringe til Jobbanken, så de kan hjælpe mig med de der kommuneting. For når du har det dårligt, så er det hårdt at slås med systemet også. Så er det godt at man kan søge hjælp ved en man er tryg ved,” fortæller hun, og fortsætter:
”Det er simpelthen en gave, at det kan lade sig gøre.”
I dag føler Inge Marie sig glad og rask og ser ingen grund til, at hun ikke kan blive ved med at arbejde ligesom hun gør nu. Og så har hun i øvrigt fået tre børnebørn og er blevet ”verdens bedste bedste”.
