Corona - Jobbanken udviser forsigtighed

11. marts 2020

I Jobbanken prioriterer vi vores jobkunder, kursister, medarbejdere og alle vores interessenters sikkerhed og sundhed højt, og det gør vi naturligvis også i denne skærpede situation med covid-19.

På baggrund af regeringens udmeldinger og situationens udvikling har vi i Jobbanken valgt at udsætte eller aflyse alle vores egne arrangementer i marts måned, uanset størrelse og forventet deltagelse. Indtil videre forsætter vores idræts- og uddannelsesaktiviteter, men der kan ske aflysninger fra dag til dag. Følg med på Facebook og Jobbankens hjemmeside, hvor det vil blive annonceret.

Jobbankens aktiviteter for april måned vil vi afvente sundhedsmyndighedernes vurdering af.

I Jobbanken kerer vi os om alles sikkerhed og sundhed og derfor er dette en naturlig – og for os at se en forsvarlig - beslutning, sådan som situationen har udviklet sig de seneste to døgn med en tidobling af smittede til nu i alt 340 smittede.

Vi har et fælles ansvar for at begrænse smittespredningen mest muligt, og det håber vi, at I har forståelse for.

Ulejligheden og omkostningerne forbundet med udsættelsen er lille, risikoen for samfundet og sundhedsvæsenet taget i betragtning, og det er det, som ligger bag vores beslutning.  

Jeg kan godt lide, at der ikke er udskiftning. At det er den samme, der følger op. At de laver opfølgning og ikke bare går videre til næste. De følger op indtil de ved, at det går godt Danjel Butikschef Danjel arbejdsgiver