Nyheder

Bliv medlem af Jobbanken

Skrevet af Christina Arge | Aug 14, 2026, 7:14:59 AM

Jobbanken er nu åben for tilmelding igen

Efter en periode, hvor der har været lukket for nye tilmeldinger, er det nu igen muligt at tilmelde sig Jobbanken. Når du tilmelder dig Jobbanken, får du adgang til personlig vejledning, støtte, undervisning og forskellige sjove aktiviteter.

Bemærk, at der i øjeblikket er ventetid på at få en personlig vejleder.

 

Deltag i aktiviteter, kurser og fællesskab


Mens du venter på at få tilknyttet en personlig vejleder, har du fortsat adgang til en række tilbud og aktiviteter.

Som medlem af Jobbanken kan du deltage i vores arrangementer, aktiviteter og kurser samt blive en del af fællesskabet. Her du kan møde nye mennesker, udvikle dine kompetencer og få inspiration på vejen mod job.

Det kan være alt fra svømning, heldagsture og petanque til kurser om AI i hverdagen, iværksætteri og hverdagsøkonomi.

           


Råd og guides på vejen mod job

Som medlem af Jobbanken har du også adgang til vores læringsunivers. Her kan du udforske vores guides og finde gode råd, der kan hjælpe dig i din jobsøgning.

Du kan blandt andet læse om, hvordan du opretter en jobagent, eller hvordan AI kan være en hjælpende hånd, når du skal skrive en jobansøgning.

Alle vores aktiviteter og guides er udviklet for at støtte dig bedst muligt. Ved at deltage i vores tilbud kan du opbygge gode vaner og styrke dine kompetencer, så du er bedst klædt på til at komme ud på arbejdsmarkedet.