Mød jobjubilar Nanthini Shan

19. marts 2021

Nanthini Shan

Hvor er du ansat og hvor længe har du været der?

Jeg arbejder som tolk hos virksomhederne Tolkyfy og Vi Tolker og har været ansat i to år.

 

Hvordan ser en arbejdsdag ud for dig?

Det er meget forskelligt. Jeg tolker på skoler og institutioner til forældremøder og hos kommuner til møder og lignende.
Derudover kan der være telefontolkning eller videotolkning. I forbindelse med corona har der været rigtig meget telefontolkning.

 

Hvilke arbejdsopgaver kan du bedst lide?

Jeg foretrækker fremmødetolkning, så jeg kan se ansigterne. Jeg føler, at jeg giver den bedste tolkning, når jeg kan være sammen med personerne.

 

Nævn tre ting du er glad for på din arbejdsplads?

  • Frihed - jeg føler ikke et stort pres, idet jeg byder ind på opgaverne, når jeg har energien og overskuddet i forhold til mit helbred. Men jeg tager de fleste opgaver, fordi jeg kan lide det og følelsen af, at jeg yder noget. Jeg afviser opgaver, hvis jeg ikke er helt på toppen.
  • Faglighed - opgaverne relaterer til min uddannelse, så jeg kan bidrage med faglighed.
  • Faste kunder - jeg har faste opgaver, hvor jeg er meget stabil, er glad for at være deres foretrukne tolk, det giver en masse energi og selvtillid at få den anerkendelse.

 

Hvad betyder det for dig at arbejde?

Man kan give noget af sig selv, få anerkendelse og føle at man kan bruges og at man duer til noget. Det betyder rigtig meget, at jeg kan bruge min uddannelse/faglighed som sosu-assistent. Der er mulighed for at kunderne kan give feedback i den app, man bruger, og det gør mig glad, når jeg får 5 stjerner.

 

Jobbanken formidler godt, meningsfyldt arbejde til mennesker med et følsomt og skrøbeligt sind! Georg Sørensen Direktør, MCH George Sørensen.jpg