Menu

Idræt og sundhed

Idræt Marselisborgskov

 

Alle mennesker har gavn af at leve en aktiv livsstil med jævnlig motion, og det gælder også for førtidspensionister med et følsomt sind. Idræt repræsenterer et "frikvarter," hvor det er disciplinen, det fysiske og samværet, der er i fokus. Idræt er derfor både godt for det fysiske og det psykiske velbefindende.

På kort sigt vil deltagelsen i idrætsaktiviteter skabe indhold og struktur i hverdagen. På længere sigt er det bevist, at deltagelse i idrætsaktiviteter giver et mere positivt syn på hverdagen. Man opnår samtidig også en forbedring i hukommelsen og koncentrationsevnen.

Derfor tilbyder Jobbanken en lang række idrætsaktiviteter.
Idrætstilbudene omfatter blandt andet badminton, svømning, vandreture, cykling og fitness, men også andre fysiske aktiviteter såsom yoga og dans.

Alle aktiviteterne bliver afholdt under kyndig instruktion af ansatte hos Jobbanken, og der er ingen krav til niveauet - vores hold har alt fra nybegyndere til erfarne udøvere indenfor de forskellige sportsgrene.

Læs mere om de aktuelle idrætstilbud i hhv. København, Aarhus og Herning under Kalender og Nyheder eller på Facebook, hvor vi har en lukket gruppe for hver afdeling.   

Læs mere om idræt i Jobbanken | her

Se video om Jobbankens idrætsaktiviteter | her 

 

 

 

Jeg havde ikke et firma, hvis det ikke var for Jobbanken. (...) Tingene er meget anderledes fra dengang til nu. Jeg er glad for at have mit eget og hvad den opbakning, jeg har fået, har gjort ved mig Noi Iværksætter Noi